SELV HVIS DU ER SIKKER

- Personlige fortællinger om abort


DOKUMENTARFILM

Fire unge kvinder fortæller om deres personlige oplevelser med abort - om en tvivl, sorg og skam de ikke var forberedte på, fordi aborten stadig er svær at snakke om, selvom man er sikker i sit valg.

‘Selv hvis du er sikker’ fortæller fire unge kvinders personlige oplevelser med abort. Om den tvivl, sorg og skam, der fulgte med - for selvom de aldrig har fortrudt aborten, har den stadig været svær at snakke om. Med stort mod fortæller de om den kompleksitet af følelser, der var til stede, selv om de aldrig var i tvivl om deres valg.


“Hvis du ikke vil have det, så skal du bare have det fjernet så hurtigt som muligt”, fortæller en af kvinderne, at hendes venner sagde, da hun fortalte, at hun var gravid og gerne ville have en abort. Aborten er fri, og det er en god ting. Men samtalen stagnerer alt for nemt der. Måske fordi vi ikke kender nok til de mulige hormonelle, følelsesmæssige og smertefulde følger, eller fordi det er svært at fortælle om sin sorg, uden at det betyder at man tvivler. Hvordan kan man tale om tvivl, og samtidigt være sikker?

Instruktion og foto: Maria Greibe & Ingvild Waade

Klip: Laura Andrea

Producent: Rune Mielonen Grassov

Musik: Nina Vadsholt

Colorgrade: Rasmus Hedin

Produktionsår: 2024